Sommeren står snart for døren og med den kommer lange lyse nætter. De skønne aftentimer er bedst brugt sammen med familie og venner til lækre grillaftener i haven eller på altanen. Her kan man sammen nyde de sidste solstråler, dejlig mad og godt selskab.
Det er en tid der indbyder til at eksperimenterer i køkkenet og nyde sæsonens lækre råvarer. Derfor er det altid godt med en hjemmelavet aioli, som er en sikker vinder.
Du behøver ikke at være en ørn i køkkenet
Inden du bliver helt bleg og forpustet ved tanken om alt det arbejde der står foran dig, så husk at man kan nørde alt i denne verden, også hjemmelavet aioli. Det er derfor nemt at finde frem til alverdens komplicerede opskrifter og metoder, som hurtigt ender med æggeblommer og olie smurt ud over bord, vægge og køkkenlåger.
Men det behøver ikke at kræve en kokkeuddannelse eller et spansk ophav for at lave en god og velsmagende aioli.
Derfor kan man også sagtens hive børnene med i køkkenet, når det er tid til at lave middagsbordets bedsteven. Uden at frygte at de forstyrrer hele processen og at aftenen starter med det helt store skænderi. Det kan blive en hyggelig stund, hvor familien kan samles og forberede en dejlig middag sammen. Mon ikke gæsterne vil blive imponeret når de hører at børnene har lavet aiolien?
Hjemmelavet aioli kan bruges til alt
Det skønne ved hjemmelavet aioli er at det går godt i spænd med det meste. Skal du have den helt store tapasaften, så er hjemmelavet aioli et must. Men man kan også nemt forvandle sin hjemmelavede aioli om til en forret, ved at anrette forskellige ting gæsterne kan dyppe i aiolien, dette kunne for eksempel være grøntsagsstænger, rugbrødschips, grissini og meget andet.
Kombinationsmulighederne fortsætter, da hjemmelavet aioli ikke nødvendigvis kun skal smage af hvidløg. Du kan sagtens ændre på smagen ved at tilsætte forskellige krydderurter.
Med et snuptag kan den bruges til burgers, laks eller ovnbagte rodfrugter og samtidig smage anderledes fra gang til gang. Nu er der altid en undskyldning for hjemmelavet aioli, uanset hvad aftenens menu står på.