Forkæl din kat: kend dens behov

Legesyg killing
ks12

Man har ofte hørt, at en kat er et dyr, som er nemt at passe, fordi den bare passer sig selv. Det er til dels også rigtigt, men katte har, som alle andre dyr, også nogle behov, der skal dækkes. Katte er forskellige, og derfor har de også forskellige behov. Når du lærer din kat at kende, vil du formentlig også være i stand til at finde ud af, hvad den har brug for fra dig som ejer. 

Forkælet kat

Har du en inde eller en ude kat?

Det er forskelligt fra kat til kat, hvor meget de har behov for at være inde frem for ude. De fleste katte har det godt, når de selv kan få lov at vælge, om de vil være inde eller ude. Hvis du foretrækker, at din kat ikke er inde i huset, er det en god idé at finde et andet sted til den, hvor den kan gå hen og få lidt varme. For eksempel trives mange katte fint, hvis de har adgang til en garage.

Hvis du har mulighed for selv at lade katten vælge, om den vil være inde eller ude, er det en mulighed at installere en kattelem. Med den kan du selv lade katten vælge, hvornår den vil ind eller ud, og du er på den måde fri for at lytte efter den ved døren.

Vil din kat lege?

Der er mange katte, som gerne vil lege, hvis du tilbyder den legetøj. Man kan få et hav af forskellige slags kattelegetøj, som kan tjene til god underholdning. Det er oftest som killinger, at katte nyder at lege mest, men der er også en del katte, der gerne vil lege, når de bliver ældre. Hvis du gerne vil prøve det med din kat, kan du enten investere i nyt kattelegetøj eller lave noget selv.

Katte elsker at lege med ting, der bevæger sig, og noget så simpelt som en snor, du trækker foran den, kan være god underholdning, så derfor er det ikke altid nødvendigt at investere i kattelegetøj. Nogle gange kan du være heldig med at finde noget i huset, hvis du er lidt kreativ med at lede.

Kattemad

Er din kat sund og rask?

Netop fordi at katte er dyr, man ofte tror bare passer sig selv, skal man være ekstra opmærksom på, hvordan det står til med dens sundhed. Katte strejfer meget og bruger dermed meget tid uden for hjemmet, hvilket kan gøre, at vi ikke spotter, hvis katten fejler noget.

For eksempel kan den nemt få lopper, og det er noget, vi måske sent opdager, hvis katten ikke er hjemme så ofte. Du kan gøre det nemt for dig selv og bestille loppemiddel til katte som leveres lige til døren, så du er fri for at skal finde en forretning, der sælger det. Hvis uheldet er ude, er det rart at kan reagere hurtigt, og hvis din kat har tendens til at have lopper ofte, er det en god idé at have noget ekstra loppemiddel liggende.

Katte får også ofte sår, og det gælder især for hankatte, som slås meget. Det er aldrig til at vide på forhånd, om din kat har begivet sig ud i en slåskamp, og derfor kan det være en god idé at have noget middel liggende, som du kan behandle sår og lignende med.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.