Du kender det sikkert alt for godt. Sommerferien skal planlægges – eller for den sags skyld vinterferien – og diskussionen går på, hvor skal I holde ferie henne. I gode gamle Danmark, som har mange spændende oplevelser at byde på, eller ud i den store verden og udover fremmedartede oplevelser også byder på sol, varme og eksotisk mad?
Hører du til de mennesker der altid kommer lidt for sent i gang med planlægningen? Eller har du helt styr på det i så god til, at det bare er at vente på at afrejsedagen oprinder?
Afbudsrejser har altid eksisteret, men…
Det har altid været muligt at finde en afbudsrejse og for mange år siden blev de oftest benyttet af glade mennesker, der impulsivt fandt på at rejse ud i ferien. Måske på grund af dårligt vejr i lille Danmark eller fordi vennerne lokkede med sydens sol, grisefest og sangria.
I dag har det ændret sig en smule. Der er stadig dem som tager en afbudsferie fordi sommervejret i Danmark er koldt og vådt. Men mange mennesker bruger nu afbudsrejser som et element i planlægningen, og det er faktisk ret smart.
Du vil sikkert indvende, at man slet ikke kan planlægge afbudsrejser og at det derfor er noget vrøvl. Umiddelbart ville jeg måske give dig ret, men så alligevel ikke. Fordi…
Der er ofte, og i særdeleshed hvis vejret er godt I Danmark, så mange billige afbudsrejser at du kan planlægge hvor du vil hen. Du kan naturligvis ikke planlægge præcist hvor på fx Mallorca og hvilket hotel, men tæt på.
Hvordan planlægger du ferien med en afbudsrejse?
Først og fremmest må vi slå fast at der er grænser for hvor minutiøst du kan planlægge. Afbudsrejser er jo i naturen overskudspladser på udbudte ferierejser, flyafgange og hoteller. Derfor kan du ikke som sådan selv bestemme afrejsetidspunkt, længden på ferierejsen, sted og hotel. Der er du overladt til rejsebureauernes udbudte afrejsetidspunkter og feriedestinationer.
Den anden ting vi kan slå fast er, at hvis du ikke vælger en af de rejser der bliver tilbudt, så ender du med at blive i Danmark – eller alternativt betale meget mere for en rejse, der endnu ikke er kommet på ”overskudslisten”.
Hvordan planlægger du så?
Hvis du eksempelvis vil en uge til sydens sol, så sørg for at have 2 uger fri i kalenderen, så I kan tage af sted en uge fra weekend til weekend eller fra en hverdag til en hverdag afhængig af, hvad der er ledigt.
Bliv enige om, i hvilke lande/områder I gerne vil hen og hav en plan B, hvis disse områder eller destinationer ikke dukker op som afbudsrejser. Hvis I ikke vil have en plan B, så accepter risikoen for at I må blive hjemme.
Sæt en pris som du/I vil gå op til, når I skal vælge. Med andre ord skal det være en maksimumpris I er villige til at betale. Billige afbudsrejser er jo et relativt begreb, som er afhængig af både jeres budget og fx standarden på hotellerne.
Hvis I har specielle krav eller ønsker til ferien som fx at der skal være swimmingpool, hotelbar, restaurant, eller det skal være inklusive halv- eller helpension. så skriv det ned, så I ikke glemmer noget, der kan gøre ferien mindre fornøjelig. Notér også hvad I vil gå på kompromis med, hvis I ikke kan få alt på listen. Netop det med at kunne gå på kompromis er vigtigt, og specielt når man køber afbudsrejser.
Overraskelse og besparelse
Endelig er der det element, som vi kan kalde overraskelsen…
Når du planlægger en afbudsrejse som ferieform for dig og fx din familie, så tænk overraskelsen ind i det. Se det som noget positivt og sjovt at I ikke før i sidste øjeblik ved, hvor I skal hen i denne ferie. Selvom du måske indvendigt har haft Spanien som din drømmeferie, så lad være med at blive skuffet hvis du havner i Portugal.
Det er ofte sådan, at man med et åbent sind får langt flere spændende oplevelser og historier at se tilbage på. Og netop overraskelserne er charmen ved en afbudsrejse.
lad os slutte med et af de helt væsentlige aspekter ved den rejseform. Besparelsen! Når du køber en afbudsrejse, sparer du penge, og tit kan du spare mange penge. Penge du kan spare til næste ferie eller bruge på lidt ekstra godt under ferien. En god middag eller en lejebil. Valget er dit.
God ferie!