Kunst på væggene øger både velvære og sikkerhed på plejehjem

Ældre mennesker
ks12

Vi mennesker er meget påvirkelige af vores omgivelser. Vores humør og sindstilstand reagerer meget på farver og flotte omgivelser. Pæn indretning og varme farver har en tendens til at gøre os i bedre humør. Derfor undres mange over, at mange plejehjem fremstår kedelige, og med store, bare vægge, der runger af tomhed. Flere plejehjem er dog begyndt at tage kunsten mere alvorligt og prioritere det som en del af de vigtige, fysiske rammer for de ældre. Der er rent faktisk mange gode aspekter i at prioritere kunst højt som et led i den gode trivsel hos beboerne på et plejehjem.

Vægmaleri

Der er blandt andet disse positive aspekter ved kunst på plejehjem:

  • Bedre humør og glæde hos beboerne
  • Stimulering
  • Øget sikkerhed
  • Bedre arbejdsmiljø for personalet

Mange steder rundt om i landet kan det desværre godt virke som om, at de ældre blot er blevet parkeret på plejehjemmet. Men blot fordi man er blevet ældre og har brug for hjælp og støtte i hverdagen, så er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke skal leve livet og have det sjovt. Ved at have varme farver og flotte illustrationer på væggene, så har de ældre noget smukt og dejligt at se på, frem for kolde og kedelige vægge. Flot kunst kan få beboerne til at føle sig mere hjemme på grund af de hyggelige omgivelser.

Kunst hjælper ikke blot på humøret. Det sætter også hjernen i gang. Ved at kigge på billeder og kunst, så begynder vi automatisk at analysere dem. Vi forestiller os, hvad der sker på billedet, og det sætter nogle tanker i gang og aktivere nogle følelser. Måske det endda aktiverer nogle dejlige minder, som var blevet fortrængt. Det er almen viden, at hjernen syner hen, hvis den ikke aktiveres, og det gælder mindst lige så meget – hvis ikke mere hos ældre mennesker, der lider af en sygdom, som påvirker hukommelsen. Det er tit sådan, at det er korttidshukommelsen, der rammes først. Her vil billeder og illustrationer kunne vække gamle minder til live, der kan bringe smil og måske en god snak om gamle dage frem hos den ældre borger.

Ud over de positive berigelser til sindet, så er der også nogle praktiske aspekter i at have kunst på væggene på plejehjemmene. Hvis der eksempelvis laves malerier direkte på væggene, så kan man udforme det således, at det øger sikkerheden for de ældre, der er ramt af sygdomme – eksempelvis demens. Ældre personer med sygdomme, der påvirker hjernen, kan ikke altid begå sig af sig selv. Man hører ind i mellem om ældre mennesker, der har vandret omkring i timevis uden sko på i snevejr, fordi de har forladt plejehjemmet og så efterfølgende ikke har kunne finde hjem igen.

Ved at male direkte på væggene, så kan man camouflere dørhåndtag og lignende således, at det er nemt nok for den raske hjerne at se, at der er en dør, men hvor personer, der er til fare for dem selv måske ikke længere forbinder døren med en udgang, fordi den er malet over og ligner noget andet.

Ud over de mange positive fordele for beboernes trivsel, så øger den flotte kunst også medarbejdernes trivsel, da de får nogle positive impulser fra de flotte malerier, hvilket kan gøre arbejdsmiljøet endnu mere positivt. 

Digital markedsføring

Få budskabet ud med søgemaskineoptimering

Den store fokus på trivsel hos beboerne kan gøre plejehjemmet mere attraktivt for nye tilflyttere. Det er dog ikke altid lige nemt at få budskabet ud i den brede befolkning. Her kan det hjælpe at få lavet noget SEO, så det enkelte plejehjem dukker op på Google, når kommende beboere eller deres kære søger efter plejehjemsplads. 

Relaterede artikler

mønter

Står du og mangler pengene?

Det er jo desværre noget der kan ske for alle. Tingene går i stykker, et eller andet skal opgraderes og du har brug for nogle penge. Hurtigt. Desværre er der ret tømt på bankkontoen og du kan ikke låne flere penge af venner eller familiemedlemmer. Så hvad stiller du op? Tag et lån Der er […]

Grønne negle

Derfor skal du vælge Gellack, når du skal have fine negle

Det er de seneste par år blevet en meget populær trend at få lavet sine negle og pynte dem med Gellack. Det er der en helt naturlig grund til, for der er mange fordele ved at vælge Gellack frem for en almindelig neglelak.  Herunder kan du derfor læse om, hvad denne populære trend er, og […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.