Ansøgninger til arbejdsophold i værksteder og atelierer behandles fire gange om året.

 

Næste ansøgningsfrist er d. 8. november 2010. Ansøgninger skal være modtaget elektronisk inden midnat.

Hvem kan søge?

Alle, både danskere og udlændinge, der har et professionelt virke indenfor billedkunst, kunsthåndværk, design og konservering kan søge et arbejdsophold på SVK.

 

Ansøgningen skal tage udgangspunkt i arbejdet med et konkret, velbeskrevet projekt. Udenlandske ansøgere skal have et projekt, der er relateret til Danmark.

 

Du skal selv indsende ansøgningen, men der kan naturligvis også være tale om samarbejdsprojekter, hvor ansøgningen skal beskrive baggrund og samarbejdsrolle for dem, der søger sammen. Udstillingsstedet kan også hjælpe med ansøgninger til SVK.

 

Hvem tager stilling til ansøgningen?

Det er de enkelte områdeudvalg, der tager stilling til ansøgningen. De vil altid tage udgangspunkt i en faglig kvalitetsvurdering. Udvalgene samles fire gange om året. På forsiden og her ovenover kan du se, hvornår næste ansøgningsfrist er.

Områdeudvalget indstiller anbefalingerne til Værkstedsrådet, som har den endelige afgørelse. Man kan klage til Værkstedsrådet over et afslag med henblik på en genbehandling. En eventuel klage over Værkstedsrådets afgørelse af en klagesag skal sendes til Kulturministeriet. Se mere om ansøgningskriterier her.

 

Regler for studerende

Studerende kan normalt ikke søge om arbejdsophold på SVK på lige fod med andre kunstnere og designere. Det skyldes, at Værkstedsrådet lægger vægt på, at ansøgeren kan dokumentere et egentligt professionelt virke. Læs mere om reglerne for optagelse i vores vedtægter.

 

Der kan dog være mulighed for at etablere studieprojekter i samarbejde med SVK. Studerende fra arkitektskolerne, designskolerne, Akademiets billedkunstskole m.fl. kan efter aftale mellem uddannelsesinstitutionen og SVK planlægge studieforløb, der involverer arbejds- og studieophold på SVK.

Spørgsmål ang. dette rettes til direktør på SVK Frederik Hardvendel.